Hvordan møder vi lærlinge på en måde, der skaber motivation, fastholdelse og stærke forløb – og samtidig sikrer, at virksomheden får mest muligt ud af det potentiale, lærlinge bringer med sig?

Det sætter vi fokus på, når vi inviterer til næste arrangement i virksomhedssporet i lærlingenetværket.

Målgruppe
Arrangementet er for virksomhedsledere, mestre og lærlingeansvarlige i Kolding Kommune, der har – eller overvejer at tage – lærlinge inden for bygge- og industribranchen.

Formålet
Målet er at give konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan virksomheder kan styrke dialogen med lærlinge – både i opstarten og i det daglige samarbejde – så flere lærlinge trives, udvikler sig og bliver en aktiv værdi for virksomheden.

Hvorfor deltage
Få indsigt i, hvordan Generation Z tænker, og hvad der motiverer dem i arbejdslivet.
Bliv inspireret af konkrete eksempler på, hvordan virksomheder arbejder med forventningsafstemning og løbende dialog med lærlinge.
Få perspektiver på, hvordan lærlinge kan bidrage endnu mere aktivt i virksomheden – både fagligt og i den daglige drift.
Hør erfaringer fra erhvervsskolen om samarbejdet mellem virksomheder og lærlinge – og hvad der virker i praksis.
Styrk dit netværk med andre virksomheder i Kolding og del erfaringer og løsninger.

Vi glæder os til at se jer!

Program
15:00

Velkomst
v/ Arnthor Gunnarsson, Business Kolding

15:05

Hvordan skaber vi klare forventninger, stærk dialog og mere værdi med lærlinge?
v/ Tommy Nowack, Nowack Consulting

15:50

Virksomheders samarbejde med lærlinge og erhvervsskolen – erfaringer fra Hansenberg
v/ Martin Bundgaard Bramsen, virksomhedskonsulent, Hansenberg

16:05

Pause, smørrebrød og netværk

16:15

Dialog i grupper med udgangspunkt i oplæggene og konkrete erfaringer fra hverdagen

17:00

Tak for i dag

02. september 2026
kl. 15:00 - 17:00
Stepping Stone
Søndergade 27
6000 Kolding
Gratis

Arrangementet er afholdt.

Arnthor Gunnarsson
ag@businesskolding.dk
+4520349626